|
Troen i antikkens Grækenland
Enhver græker havde lov til at have sin egen gud, dog skulle han samtidig dyrke staten og byens guder, når bare han gjorde dette kunne han egentlig tro hvad han ville. P.g.a. den "fri tro" var det ukendt selvfølgelig undtagelsesvist, at der var religiøs forfølgelse. På sammen måde var kirkekamp og sægter ukendt også p.g.a. den "fri tro" , stat og kirke var det samme, og alle viste loyalitet over for staten ved at respekterer statens guder, og på dette grundlag undgik man stridighederne.
Når man kigger på den græske religion i helhed, har kristendommen og begrebet synd, ikke haft nogen stor betydning. Den eneste synd var når man ikke kendte sin egen begrænsning over for sine guder, altså den grænse der var sat mellem det guddommelige og det menneskelige, det kaldte grækerne for: "Hybris" (: overmod, selvsikkerhed).
Det vides at det græske folk vidste besked om guderne gennemlokale legender, hymner til guderne, indskrifter, anekdoter og gennem drømme.
Troen på de olympiske guder
De olympiske guder blev kaldt for naturguder. Guderne levede som menneskene i familier, med hver sit at se til.
Guderne levede på toppen af bjerget Olympus, de levede langt over skyerne hvor solen altid skinnede, her ville guderne leve for evigt fordi de drak nektar og spiste ambrosia. Intet var umuligt på Olympus.
Sådan kom guderne til:
Gaia var jorden hun var en stor frodig gudinde. Alt der levede og voksede blev skabt af Gaia. Gaia var gift med Uranus som var himlen. Sammen var de mor og far for hele universet. Sammen fik de 6 drenge og 6 piger, disse børn blev kaldt for urguder eller titanerne. Gaia og Uranus fik også sammen 3 kæmper, som blev kaldt for giganterne, de var fyldt med ondskab, og havde hver 100 arme og 50 hoveder. Sammen fik de også kykloperne, kykloperne var enøjet væsner med øjet plantet midt i panden.
En af børnene Kronos giftede sig med sin søster Rhea. Kronos var meget ond og kunne ikke lide sin far Uranus og dræbte ham derfor. Inden Uranus døde sagde han til Kronos at det samme ville ske for ham, og at han ligeledes ville blive dræbt af sin søn. Kronos var derfor ikke glad når de fik en søn, så han tog hver gang de havde fået en søn og slugte ham. Det gjorde Rhea meget ked af det, så da hun fødte sin søn Zeus, snød hun Kranos og gav ham i stedet en kæmpe sten, Zeus blev gemt i bjergene hvor han blev passet af bjergets ånder. Da han blev voksen tog han hævn mod sin far og besejrede ham. Ud af faderens mave kom alle hans brødre. Som tak for sin sejer fik han lynet som våben. Zeus var nu den største gud og delte med glæde sin magt med sine søskende.
Guden Zeus:
Zeus var den øverste af guderne. Navnet hænger sprogligt sammen med det latinske ord for dag, (dies). Zeus var himlen og skyernes gud. Zeus var en gud som grækerne har bragt med sig fra deres indoeuropæiske hjemstavne. Derfor var han kendt for det samme i alle byer.
Zeus var også kendt for at være kongernes konge, og det var ham der gav kongerne deres magt.
Guden Hera:
Navnet Hera mener man betyder hersker, herre. Navnet Hera skulle derfor betyde herskerinde fruen.
Hera havde hjemstad i Peloponnes.
Det ældste tempel i Olympia blev indviet til Hera. For den klassiske tids græker stod Hera som himmeldronning og Zeus hustru. Hun var det kvindelige modstykke til Zeus i magt og anseelse. Hera vogtede over ægteskabet og kvinders rettigheder.
|
|
