Rhodos
Solgudens fantastiske ferieø.
De er måske ikke så gamle, som de ser ud - de
sortklædte kvinder, der sidder på bænke og trapper i den gamle bydel
i Rhodos. Gæstfrit deler de nu deres smukke ø med tusinder af
turister fra hele Europa. Den gamle by er forvandlet på grund af den
omsætning, turismen skaber, men alligevel virker den uforandret.
Rhodos er et uopslideligt feriemål. Turister fra hele Europa er strømmet til den store græske ø i årtier og generationer. Blandt årsagerne er befolkningens gæstfrihed, den smukke natur, strandene, Mandraki Havnen og den gamle ridderby inde bag de tykke mure i Rhodos By.
Rhodos kaldes Solgudens Ø, fordi solguden Helios ifølge sagnet holdt så meget af øen, at han fik den af sin far, Zeus. Helios forelskede sig i nymfen Rhodon, som øen fik navn efter. Ved indsejlingen til havnen står to høje søjler, som ifølge et andet sagn bar en skrævende bronze-statue af Helios, kaldet Kolossen på Rhodos.. Savnet er noget fantasifuldt og sikker helt korrekt, men statuen stod ved havnen i 55 år, indtil den blev ødelagt af et jordskælv 226 år før vor tidsregning.
Strandene ved Rhodos by, i Ixia og ved Ialyssos på vestkysten er indbydende med deres klare blå vand. Ud for vestkysten er der ideelle forhold til windsurfing.
Det regner sjældent på Rhodos, så kaktus er sammen med den røde hibiscus den dominerende plante.
Tre
kilometer nord for Afandou ligger Ladiko Bay, også kendt som Anthony
Quinn-bugten, hvor dele af filmen “Navarones Kanoner” blev optaget. Herfra kan
du fortsætte ind mod landsbyen Psinthos, som har et skønt torv med hyggelige
taverner. Et ideelt sted for et frokoststop! Her er man også tæt på den berømte
Sommerfugledal.

Udflugterne på Rhodos fører til smukke steder som landsbyen Lindos midt på østkysten. Mellem de hvidmalede huse i de smalle, stejle gader fragter æsler varer og turister fra sted til sted - blandt andet til det antikke Akropolis øverst på højen uden for byen. Herfra er der en formidabel udsigt over havet og store dele af øen.
Lindos er Rhodos’ mest kendte by - især på grund af tempelruinerne oppe på den
116 meter høje Akropolis-klippe. Om dagen er byen meget besøgt, men når solen
går ned, er bylivet mere roligt.