Forsiden

Hvad er Grækenland?

Antikkens Grækenland
Fakta om Grækenland
Traditioner og højtider
Den ortodokse jul
Græske Skikke
Græske Guder
Græske vine
Religion
 
Rejse info
 
Svaan-greece.dk
Rejse i Grækenland
Rejseoplevelsen
Foto-albummet
Video siden
Sikker Ferie
Links
Private Links
Hvem var Anders Lassen?
 
Div. steder
 
Samos
Parga
Lefkas

Patmos

Kreta

Skiathos
Kalymnos
Rhodos
Athens Riviera
Aegina
Byen Athen
Se flere steder her
 
Kontakt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Traditioner og højtider.

Grækenland er et land med et utal af traditioner, både nationale helligdage og kirkelige højtideligheder, som fejres ens landet over, men også lokale traditioner som varierer fra sted til sted.

Stort set alle, både unge og ældre, har et stærkt knyttet forhold til disse traditioner, hvilket er årsagen til at så mange gamle traditioner består idag. Grækenland er et land med 10-11 millioner indbyggere, hvoraf ca. de 5 bor i Athen. Dette er dog ikke ensbetydende med at disse 5 millioner er født og opvokset i Athen. Faktisk stammer en meget stor procentdel af disse byboere fra landet og fra øerne. Athen (og andre større byer) oplevede i eftertidskrigen og ind i 60 – 70 erne en markant tilflytning af folk fra provinsen der søgte bedre held i byen. Nok flyttede disse folk til byerne, men samtidig beholdt de deres jord og huse ude på landet, så de altid havde noget at vende tilbage til. Disse huse består så den dag i dag og er et fast tilholdssted i forbindelse med højtider, ferier og traditioner. Derfor vil man også i forbindelse med disse helligdage opleve en enormt trafik ud og ind af Athen – folk tager simpelthen hjem. Dette gælder ikke blot den generation som er vokset op på landet, men flyttet til Athen, men også de unge som får et helt særligt forhold til deres forældres hjemegn. Dette er blandt andet en af årsagerne til at traditioner i Grækenland er meget stærke og betyder så meget for den enkelte.

 

6. Januar: Helligtrekonger
Den 6. Januar fejrer man landet over Helligtrekonger. Dette foregår ved at man efter gudstjeneste følger med præsten (de steder hvor der er vand i nærheden) ned til vandet (sø, flod eller hav). Her vil præsten velsigne vandet, hvorefter han kaster et stort kors ud. Lige så snart korset er kastet, springer de mest modige og ”vandglade” i vandet og dykker efter korset.

Karneval
Anden halvdel af februar starter karnevallet, som strækker sig over et par uger og varer indtil Kathara Deftera (rene mandag). Karneval hedder på græsk ”apokrias”. Karnevallet bliver fejret meget forskelligt landet over. I nogle byer bliver det fejret efter meget gamle traditioner med dionyssoskostumer og fallossymboler, andre steder med en brud (en mand klædt ud som brud). Hver egn har sin tradition. Det er værd at undersøge nærmere hvilke byer der fejrer karnevallet, på hvilken måde og hvornår, hvis man har lyst til at opleve det og hvis ens blufærdighed ellers kan klare det.

Det er dog ikke kun disse gamle traditioner man vil opleve. Folk, gamle som unge, klæder sig ud i det helt store skrud, og fester natten lang, både privat og på byens barer og cafeer.

En anden dag under karnevalsperioden er ”tsichnopempti” (torsdagen hvor man griller). Denne torsdag spiser man grillet kød landet over. Det siges at det er sidste torsdag inden fasten, hvor man rigtig kan dufte røgen fra det grillede kød. Denne aften er der mange der drager til Plaka. Overalt vil man kunne lugte røgen fra grillerne, børn og unge er klædt ud, men pas på, traditionen er også at man slår på hinanden med plastickøller..... og kaster med konfetti!!!

Karnevallet kulminerer med karnevalssøndag i Patras. Patras er hovedbyen for karnevallet, og der bliver festet og danset i gaderne fra fredag til mandag morgen. Hvis man vil opleve karnevallet i Patras skal man være meget tidligt ude med hotelreservation. I Athen foregår karnevallet i Moschato.

25. marts: den græske uafhængighedsdag
Hvert år d. 25 marts fejrer Grækenland enden på 400 års besættelse af Det Ottomanske Rige. Konstantinobel blev i 1453 besat af ottomannerne, og i 1821 startede frihedskampen fra Peloponnes.

Dagen er en national helligdag som bliver fejret landet over med parader og events. I Athen, efter den kirkelige ceremoni i domkirken hvor alle landets store personligheder er til stede, bliver det helt store militære udstyr kørt frem. Alt, lige fra frømænd til store tanks og til F16, deltager i paraden i Athens centrum. Paraden starter for enden af Amalias Avenue, går forbi parlamentet, hvor statsministeren, ministre, ærkebiskoppen, ambassadører og mange andre vigtige personligheder hilser paraden. Den fortsætter derefter ned af Panepistimiou Avenue til Omonia.

Har man lyst til at overvære paraden, skal man altså finde en ståplads enten på Syntagma eller ned langs Panepistimiou. Paraden starter omkring kl. 11.00. Centrum vil være spærret af, så lad være med at tage bilen.

I landets andre byer bliver dagen fejret med parader af skolebørn.

 

Den græsk-ortodokse påske i Grækenland
Hvor man i Danmark gør mest ud af julen som højtid med Jesu fødsel, står påsken med genopstandelsen for grækerne som den stærkeste og mest betydningsfulde højtid i løbet af året. 98% af alle grækere er græsk-ortodokse, og selvom tendensen viser, at det er færre og færre der er aktivt troende og bruger kirken til hverdag, deltager folk i alle aldre i ritualerne omkring påsken. Især kvinderne og den ældre generation bruger megen energi og flid på at efterleve alle de religiøse regler, der er forbundet med påske.

Fasten
Den græsk-ortodokse påske starter for alvor 40 dage før påskesøndag og starter altid på en mandag. På denne særlige dag "Kathara Deftera" (rene mandag) starter fasten, som skal vare i 40 dage. Grækerne ser denne dag som en slags festdag, hvor man sammen med familie og venner samles om fastens lækkerier og et glas vin. Det er for mange en tradition at pakke madkurven og drage ud i det grønne, hvis vejret tillader det, og sætte drager til vejrs. Madkurven kan indeholde retter med skaldyr og blæksprutte (disse indeholder ikke blod), en græsk rognsalat (taramas) forskellige retter af tørrede bønner og meget andet.

For dem der vil opleve denne dag sammen med grækere, er det en god ide at tage ind til centrum af Athen, til Filopappouhøjen over for Akropolis. Her samles mange med deres madkurve, og der vil være musik, dans og drageflyvning.

Fasten forbyder al indtagelse af kød og mælkeprodukter. Især ældre kvinder overholder fasten helt og holdent i de 40 dage, hvorimod de unge og mændene måske blot vælger at faste den sidste uge. I den sidste uge, hvor man går korsfæstelsen i møde, bliver fasten strengere, og fredag er det meget begrænset, hvad man kan spise idet selv madolie, grækernes basisingrediens til madlavning, er bandlyst. Fasten slutter natten til påskesøndag med Kristi opstandelse.

Forskellige højtider i tiden op til påsken
I løbet af de 40 dage inden påske er der adskillige religiøse højtider, som man alt afhængigt af lokale traditioner giver større eller mindre betydning og fejrer på hver sin vis. Her  iblandt hører højtider som sjælelørdag, tilbedelse af korset og  palmesøndag.

Agios Theodoros-dagen, som hører til sjælelørdag, er en højtid for de afdøde. Man tildeler denne dag stor betydning, og familier til afdøde holder mindehøjtideligheder på deres kæres gravsteder, mens Kolliva deles ud i kirken. Kolliva er en blanding af korn, rosiner og flormelis, som man deler ud til pårørende i forbindelse med begravelser og mindehøjtideligheder.

På dagen for tilbedelse af korset deler præsten små grene af rosmarin eller blomster ud til menigheden. De troende forbinder disse med en helende og beskyttende evne, og ved at dyppe stilkene i vievand holder de hånden over deres kære.

Palmesøndag pyntes kirkerne med laurbærgrene, dafni og myrte, hvilke også uddeles ved gudstjenesten. Man anbringer disse ved den hjemlige ikonhylde , som beskyttelse mod alt ondt. En ikonhylde er fast del af ethvert græsk hjem. Man har her ikoner med forskellige helgener og som regel altid et lille lys tændt.

Påskeugen
Selve påskeugen bliver karakteriseret som ugen i dyb sorg. I gamle dage var al form for morskab forbudt. I dagens Grækenland gælder dette stadig i visse fjerntliggende samfund, men for de fleste overholdes dette forbud kun langfredag. Dvs. langfredag  er restauranter, teatre, barer osv. lukket. I de fleste kirker bruger man at ringe med kirkeklokkerne hele langfredag. Selv mange unge mennesker vælger at følge fasten strengt hele den sidste uge, hvorefter de  påskelørdag går  til nadver.

Skærtorsdag
Skærtorsdag begynder man forberedelserne til påske. Traditionen  byder, at man bager  kranse med forskellige urter og udformninger. Derudover farver man æg med en stærk rød farve. Der findes  utallige forskellige regler for, hvordan æggene skal farves, og det siges, at hvert æg har sin helt specielle kraft. Æggene symboliserer liv og har en kraft, der bliver overført til mennesker, dyr og planter. Skærtorsdag om aftenen har man aftensgudstjeneste, hvor der læses op af de 12 evangelier. Menigheden bruger oplæsningen af de 12 evangelier til velsignelse af hverdagsting, og man bringer eksempelvis brød, salt, æg eller vand med i kirke for at få det velsignet. Troen siger, at fra skærtorsdag, hvor Frelseren forbereder sin rejse til de dødes rige, bliver de afdødes sjæle frelst. Derfor besøger man gravsteder denne dag eller evt. dagene derefter, og for at mindes de afdøde deler man mad ud, eksempelvis specielle brød bagt til anledningen.

Langfredag
Langfredag regnes klart for påskens tungeste dag, hvilket man viser ved at skærpe fasten til også at forbyde brugen af madolie. Hele dagen er helliget Kristi nedtagelse fra korset, gravlæggelsen og den følgende procession. Ved middagstid nedtages Kristi fra korset og lægges i en kiste. Derefter pyntes kisten, som er placeret på en båre, med forårets blomster bundet i kranse og guirlander. Samtidig med at menighedens piger pynter kisten, messer de Jomfru Marias sørgesang over hendes tab. Om aftenen strømmer folk til for at bede ved Kristi gravlæggelse. Alle passerer under båren med kisten for at "blive velsignet". Ved mørkets frembrud begynder processionen gennem gaderne, hvor den pyntede kiste kan ses og tilbedes af alle. Først i processionen føres korset og derefter kisten og præsterne. De troende, der følger kisten, holder alle tændte vokslys i hænderne, og hele vejen undervejs messer præsterne bønner, og kirkeklokkerne slår langsomt i sorg i baggrunden.

Påskelørdag
Den tunge sorg fra langfredag begynder påskelørdag at lette. I fællesskab med præsten udspiller der sig i kirken ritualer med det formål at skræmme eventuelle dæmoner væk, som ønsker at forhindre Kristi opstandelse og dermed menneskehedens frelse.

Hjemme i det private begynder forberedelserne til påskesøndag så småt. Brød og de typiske græske oste- eller spinatpies skal forberedes, lam skal slagtes og vin skal tappes.

Påskesøndag
Påskens højdepunkt, nemlig Kristi opstandelse,  indtræffer lørdag midnat. Kirken er ikke længere henlagt i sorg, men fyldes af grækere i alle aldre klædt i deres fineste tøj. Ved aftengudstjenestens begyndelse er kirken oplyst af et svagt lys, men  på et tidspunkt slukkes alle lys. Kirken henligger i mørke indtil præsten pludselig står i døren med et tændt vokslys, mens han messer "Defte lavete fos"(kom og modtag det hellige lys). Alle i kirken medbringer et vokslys, som de lader tænde af præstens lys,  og til sidst er kirken oplyst af et nyt og helligt lys. Når sætningen "Jesu er opstanden" lyder fra præsten, fyldes atmosfæren af højt ringende kirkeklokker, kanonslag og fyrværkeri. De larmende og voldsomme ritualer har efter gammel skik til formål at skræmme eventuelle dæmoner væk, som kæmper mod Jesu opstandelse. Dette er højdepunktet for påskesøndag.

Efter opstandelsen tager man det hellige lys med hjem, idet man tiltror lyset helbredende og beskyttende evner. Først slås med lyset korsets tegn over husets indgang, og derefter gives flammen videre til lyset ved ikonhylden. Efter gammel skik samles familie efter kirkegang til natmad. Det skal her nævnes, at efter opstandelsen ophører fasten, og man kan med appetit sætte sig til bords. Det første man efter traditionen indtager, er de farvede røde æg. Skikken siger, at hver har sit æg, og næse mod næse skal man støde det sammen med de andres. Det æg, der holder til sidst, er det stærkeste. Den traditionelle ret, der serveres påskenat, hedder Mageiritsa og består af en suppe kogt på lammeindmad skåret i små stykker, forårsløg og hakket grøn salat.

Dagen derpå er en festdag,  der som regel fejres i familiens skød. Fra tidlig morgen er der travlhed. Mændene står for at tilberede lammet, som grilles helstegt. Kvinderne står for alt tilbehøret. Stemningen i disse morgentravle timer er i top, og med duften fra det helstegte lam, ledsaget af et lille glas ouzo eller vin, synges og danses der gerne til alle er samlet og efter 40 dages faste kan nyde et velsmagende måltid.

Påsken i Grækenland er bestemt en oplevelse værd. Så start fredag aften med en tur i kirke og det er iøvrigt helt tilladt at følge med i optoget, så gør endelig det. I de fleste kirker lørdag aften ved midnatstid fejres jesu opstandelse. Tag jeres pæne tøj på og deltag i festlighederne (husk at medbringe et lys. Har man glemt lyset, kan man lægge et par mønter i kirkebøssen og tage et indenfor i kirken). Er man så heldig at blive inviteret til at sidde med ved det græske påskebord, er det bestemt et tilbud man bør sige ja tak til.

Den 15. August: Jomfru Maria-dagen
Dette er en af grækernes største religiøse helligdage og rigtig mange grækere går i kirke. Man samles som regel med familien over et godt måltid mad, masser af god vin og dans og musik. Dette er også navnedagen for alle der hedder Maria, Panagiotis, Panagiota og Despina.

28. Oktober: NEJ – dagen (ochi)
Ved starten af 2. Verdenskrig sagde den daværende statsleder og dictator Metaxa NEJ til at lade det fasistiske Italien invadere landet.  Det er dette heroiske NEJ man fejrer d. 28 oktober. Grækerne hænger flag ud fra deres balkon og skolebørn marcherer i blå og hvide klæder landet over.

Jul & nytår
Ganske vist fejres julen i Grækenland, men den har slet ikke samme betydning som påsken. Man fejrer juledag d. 25. december med en god julemiddag, som regel bestående af farseret kalkun. Det er ikke en tradition, at man åbner gaver til jul, og det er heller ikke en tradition, at man giver gaver til alle i familien. Gaverne bliver først åbnet nytårsdag.

Nytåret fejrer man sammen med familien. Det er tradition at man spiser sammen med familien og spiller kort indtil midnat, hvorefter man sammen skåler det nye år velkommen. Efter midnat tager de festlystne så videre og fester med venner og bekendte privat eller på natklubber.

Man har ikke fyrværkeri, så I må ikke forvente det store skue når I nu alle vender ansigtet forventningsfuldt mod himlen 5 min. over midnat..... Det er kun centrale steder man har fyrværkeri. For eksempel i Pireaus og på Syntagma, eller fra andre centrale steder, vil man sammen med en masse andre kunne opleve fyrværkeri. På Rådhudpladsen i Pireaus og på Syntagma plejer kommunerne at holde store koncerter med kendte græske navne for at slutte af med fyrværkeri.