|
Det er det Grækenland, som det skandinaviske folk, har lært at kende og sætte pris på. I årtier har det græske øhav nemlig lokket tusinder til.
Med over 2500 øer, og heraf ca.160 beboede, er der rigeligt med paradis øer at vælge imellem for den sol og kulturhungrende folkemasse. Både ø-hoppere og charterturister kan få tilfredsstillet deres behov for oplevelser og afslapning.
De græske øer er inddelt i en række ø-grupper. Ud fra Athen ligger De Saroniske Øer, der især lokker velhavende folk fra hovedlandet til. Vest for fastlandet ligger De Ioniske øer, der er grønne og frodige. Her er Korfu den mest kendte ø. Sporaderne ligger øst for det græske fastland. De Nordøstægæiske øer ligger relativt tæt på Tyrkiet. Længere mod syd finder man Dodekaneserne, der har Rhodos og Kos som de store turistmagneter. Kykladerne er med 38 beboede øer øhoppernes foretrukne øgruppe.
Helt mod syd findes Grækenlands største ø, Kreta, der samtidig er danskernes favorit, når det kommer til valget af destination i det græske øhav.
Med venlig hilsen Bente og svaan.
|