Dagligliv i oldtiden

I bystaterne levede borgerne enten i lave lejlighedsbygninger eller i privatboliger, afhængigt af familieformuen. Større huse, offentlige bygninger og templer var bygget omkring agoraen. Mange boede også i små landsbyer og på landbrug omkring selve byerne. I Athen boede flere uden for bymurene end indenfor (det er beregnet at af en befolkning på 400.000, boede 160.000 inden for bymuren, et er et stort antal for et præindustrielt samfund.

Et almindeligt græsk hus er lille sammenlignet med et moderne.
Den indeholdt sædvanligvis soverum, lagerrum og et køkken omkring en lille indvendig gårdsplads. Gennemsnitsstørrelsen i 400-tallet f.Kr. var 230 m² og var meget større end hos nogen af samtidens civilisationer. En husholdning bestod almindeligvis af et par forældre og deres børn.
Manden var ansvarlig for at skaffe familien arbejdskraft og investere i land og handel. Kvinden var ansvarlig for husholdningens varer og slaver. Slaverne havde ansvaret for madlavning, vand, opvask og børn. Mændene havde deres egne rum til gæster; for fremmede, mandlige besøgende havde ikke lov til at være i samme rum som kvinder og børn.


Velstående mænd inviterede ofte venner til symposium, en fest eller et drikkegilde. Lys kom fra olivenolielamper, mens varmen kom fra et trækulsfyrfad. Møblerne var enkle og sparsomme og bestod stort set kun af stole, bord og senge. Omkring 80% af den græske befolkning arbejdede normalt med landbrug som almindeligt i alle førindustrielle civilisationer.
Jorden i Grækenland var ikke specielt indbringende, og regn forekom kun i lille målestok. Forskning tyder imidlertid på, at klimaet har ændret sig lidt siden oldtiden, men det var ofte nødvendigt at vande jorden og luge afgrøderne.
Okser blev brugt til pløjning, men de allerfleste opgaver blev efter al sandsynlighed udført med håndkraft. Den græske bonde ville helst producere, så han kunne bidrage til fester og købe fisk, salt og metal.Hippokrates bliver ofte regnet for at være ”medicinens ophavsmand” Maden i den gamle, græske verden var simpel.
Fattige mennesker spiste normalt kun grød evt. tilsat løg, grønsager og ost eller olivenolie. Der var kun få, der spiste kød regelmæssigt.
Bagerierne solgte nybagt brød hver dag, mens små boder stod for tilbehør. Vin fortyndet med vand var den foretrukne drik. Tøjet i den antikke, græske verden forandrede sig kun lidt i tidens løb. Både mænd og kvinder gik i løse peplos og tunikaer. Begge var ofte farverige og blev fæstet med et bælte. Kapper, læderstøvler og hatte i koldt vejr, og i varmere vejr blev støvlerne erstattet af sandaler. Kvinder gik med juveler og brugte kosmetik, specielt pulveriseret bly, som gav dem en bleg hudfarve. Mænd havde skæg til Alexander den Store indførte barbering som mode. Medicinen i antikkens Grækenland var meget begrænset.


Hippokrates forsøgte at adskille overtro fra medicinsk behandling i det 5. århundrede f.Kr. Urtemedicin blev brugt smertestillende, og læger var i stand til at udføre visse former for kirurgi. De havde imidlertid ingen kur for infektioner, så grækere kunne dø af mindre sygdomme. For at holde sig i form og være klar til militærtjeneste trænede mændene hver dag. De fleste bystater havde mindst et gymnasium, en træningsbygning som både havde løbebane, bassin, forelæsningssal og park. I byerne, undtagen Sparta, var gymnasierne kun åbne for mænd og øvelserne blev udført nøgen: gymnasium af græsk: gymnos, ”nøgen”.
Bystatsfesterne stod for megen underholdning. Guderne blev æret ved konkurrencer, musik, drama og poesi. Athenerne hævdede, at deres by havde en festival hver anden dag. Store panhellenske festivaler med tilknyttede sportslege blev afholdt i Olympia (Olympiske lege), Delfi (Pythiske lege), Korinth (Isthmiske lege) og Nemea (Nemeiske lege). De atleter og musikere, som vandt disse dyster blev rige og berømte. Den mest populære, men også kostbareste konkurrence var væddeløb med stridsvogne.