Jul i de Ortodokse kirker.

De ortodokse kirker – hvoraf den russiske og den græske nok er de bedst kendte i Danmark – er begge direkte efterkommere efter den store byzantiske kirke, hvis centrum lå i Istanbul, engang Konstantinopel, i Tyrkiet.

De ortodokse kirker er delt op i ni patriarkater. Derudover er der et antal selvstændige ortodokse kirker, som er ledet af en ærkebiskop. Det gælder for eksempel kirkerne i Finland og Grækenland, som ikke har nogen patriark. Den daværende danske prinsesse Anne-Marie konverterede netop til den græsk-ortodokse kirke, da hun i 1964 blev gift med Grækenlands kong Konstantin. Når grækerne fejrer jul, laver de i øvrigt et specielt Kristbrød og giver almisser, mens selve gaveuddelingen venter til St. Basils dag, altså 1. januar.
Den ortodokse kirke hævder selv, at den har bevaret den apostolske tradition uden forandringer og uden tilføjelser. Altså er den kirke, som mest ligner oldkirken. I de ortodokse kirker holder man 40 dages faste, inden det bliver jul. Julefasten stopper først efter gudstjenesten om formiddagen juledag, altså den 25. december.
Julen falder nemlig også i de ortodokse kirker den 25. december, men da man i visse lande stadig bruger den julianske kalender (som er tretten dage forskudt i forhold til den gregorianske) bliver det i de lande jul på det tidspunkt, som i de fleste andre lande er starten af januar.
Et af de lande er Rusland.I den kommunistiske tid i Rusland og store dele af Østeuropa blev julen i øvrigt afløst af den store Vinterfest, der dog beholdt mange af traditionerne. For eksempel blev juletræet til et nytårstræ! I dag vender russerne og østeuropæerne i stort tal tilbage til kirken og fejrer julen med bønner og messer.
Faktisk er de ortodokse kirkers betydning stigende, og det samme er antallet af troende modsat i Vesteuropa, hvor der bliver både færre protestanter og færre katolikker.I den russisk-ortodokse kirke er det bedstemor Babushka, som kommer med gaverne til børnene. Derudover er man meget glad for Fader Vinter og bedstefar Jul – det vil sige Skt. Nikolaus. Russernes traditionelle julemad er bla. den specielleBorsch, fisk ogfyldt kål.

Og nu hvor det igen er blevet legitimt at være troende, mødes mange russere i kirkerne til sang, bønner og stemningsulde gudstjenesterLys og lysskikke betyder meget ved juletid overalt på kloden, også i de ortodokse kirker. En af de smukkeste ses i det ellers muslimske land Syrien, hvor kristne syrere juleaften stiller sig op foran deres hus, mens de hver især holder et tændt stearinlys i hånden, mens det yngste barn (som kan læse vel at mærke) læser juleevangeliet op. Bagefter tændes et bål. Men også Etiopien kan være med. Her går menigheden rundt i kirken tre gange med tændte stearinlys under julegudstjenesten.
Grækerne faster 40 dage før jul og dvs., at man ikke spiser kød samt produkter fra dyr – så som æg og mælk. Heldigvis har det græske køkken et stort udvalg af retter uden disse produkter – ikke mindst de tørrede bælgfrugter linser og bønner, som ofte ses på middagsbordet i de græske hjem i fasteperioden. Selvom antallet af fastende grækere er blevet mindre med årene, er der stadigvæk et stort antal grækere fordelt i alle aldersgrupper, som stadigvæk faster i disse 40 dage samt 40 dage før påske..