Patmos

Patmos, græsk ø i øgruppen Dodekaneserne i den østlige del af Det Ægæiske Hav; 34 km2, 2984 indb. (2001). Øen er af vulkansk oprindelse og sammen med de omkringliggende øer antageligvis resterne af en større ø, der blev sprængt i stykker efter et voldsomt vulkanudbrud i forhistorisk tid. Patmos, der er domineret af mindre bjerge, er stenet og tør med sparsom vegetation; højeste punkt er Profitis Ilias, 269 m. Øen ernærer sig ved lidt svampefiskeri og landbrug med druer, citrusfrugter, granatæbler og grøntsager samt i stigende grad af turisme og pilgrimsrejsende.

På øens østlige centrale del ligger hoved- og havnebyen Skala (1728 indb.) i bunden af en smal bugt. Midt på øen ligger klosterbyen Chora. Den er kendt for sin kubiske kykladestil og maritime borgerhuse bygget af flygtninge fra Konstantinopel 1453 og fra Kreta 1669.

Patmos har siden 300-t. været kendt som den hellige ø. Der findes 365 kirker, mange klostre og religiøse eneboere.