Religion

Den græske kirke har stor betydning i samfundet, og har spillet en stor rolle under de mange kampe mod besættelsesmagter.
Flertallet af befolkningen er kristne ortodokse og tilhører den græsk ortodokse kirke. Et lille antal er katolikker; de fleste af dem bor på de ioniske og ægæiske øer.
Religion er vigtig for de fleste grækere, og de har stor respekt for kirken. I Grækenlands gader ser man ofte grækere som gør korsets tegn hver gang de går forbi kirken.
Grækerne går langt mere i kirke end danskerne og især på landet er kirken samlingspunkt, og præsten er en betydningsfuld person, som ivrigt tager del i landsbyens liv. Men der er sket et fald i kirkegangen de senere år, og der er færre grækere der er troende.
I EU erklærer kun flere Maltesere og Cyprioter sig religiøse end grækere. Alligevel deltager næsten alle grækere i de religiøse festdage, hvor de vigtigste religiøse højtider (i nævnte rækkefølge) er Påsken, og Mariæ Himmelfart (15. august) og julen.
Fasten, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere.Den vigtigste minoritet er den muslimske, og i Nordgrækenland (Øst Thrakien) bor ca 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrker og pomaker. Endvidere estimeres det at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske gæstearbejdere.